Min mormor er en klog dame

posted in: Livet | 0

Jeg snakkede med min Mormor i telefonen idag. Hun er vestjyde og med det samme jeg har hende i røret, så slår jeg over i det samme.
Nå men, hun er gift med min morfar (sjovt nok) og de er vel omkring midt firserne. De har været sammen så længe at de har holdt diamantbryllup. Min mormor har altid været en stærk og praktisk kvinde. Hun kommer fra en herregård, hvor man havde tjenestefolk m.m. Men har altid været vant til at klare sig selv. Min morfar er en verdensmand. Han kommer fra Norge og har sejlet som sømand på det store hav, set og oplevet lidt af hvert, også det at være fattig. Så Du kan nok forstille dig nogle historier min morfar kan fortælle (og så på jysk med Norsk accent.)

Nå men, tilbage til hvad jeg ville sige. Min mormor er en klog kvinde og idag sagde hun til mig “Chanett, (min mormor kalder mig sjovt nok kun Chanett) man skal ikke altid underholde, nogen gange er det bedre bare at holde sin mund”
Det kommer sig så af, at hun syntes min morfar han snakker for meget og hele tiden skal underholde.
“Nogen gange, så kan vi sidde og kigge på din morfar og så har han snakket en hel time, imens vi andre bare sidder der og glor som en flok dumme køer” Citat slut!
Jeg er i øvrigt opkaldt efter min mormor, som hedder Anna, så derfor Ann Chanett, behøver jeg at sige at jeg er stolt 🙂

Det er helt rigtigt, nogen gange skal vi bare sidde tilbage og holde mund, og lade andre komme til orde. Måske lærer vi noget nyt…………..