Nyhedsbreve – Hvorfor?

Skrevet i Markedsføring | 0
Går du med overvejelser om, at begynde at sende nyhedsbreve til dine kunder?

Inden du hopper ud i det, er der nogle tanker du skal gøre dig først.

Hvem er din målgruppe?
Hvor tit vil du sende ud?
Hvad vil du skrive om?
Hvorfor vil du sende dem?


Men inden vi går til mine tanker på de spørgsmål, så tager vi lige lidt om hvorfor jeg syntes nyhedsbreve er en god ide.


Nyhedsbreve er en billig og nem måde at markedsføre sig på.

Når du sender nyhedsbreve ud, så sender du ud til kunder, som allerede har sagt ja tak til at modtage dem. Det betyder, at de allerede HAR tilkendegivet, at de gerne vil høre fra dig.

Til sammenligning med en betalt facebook annonce, hvor kunderne får dine annoncer i deres newsfeed UDEN at have sagt ja tak. Hvem tror du er mest disponibel over for et køb?

Emails når ca. 90% af dine kunders indbokse. Det betyder at dit budskab har op til 45% større chance for at nå dine kunder via email, end via f.eks. Facebook, som når ca. 2-3% af dine følgere. Kilde: Campaignmonitor

E-mail marketing er en billig, nem og ikke mindst målbar måde at markedsføre din virksomhed på.

Og du mister ikke lige pludselig alle dine “følgere” fordi der sker en ændring i en algoritme eller de sociale medier laver nogle justeringer.


Og så til spørgsmålene….

Hvem er din målgruppe:

For at kunne skrive nyhedsbreve til dine kunder, er det vigtigt at sætte sig ind i hvem de er. Forstil dig en af dine kunder og skriv til ham/hende. Jeg har skrevet ned på et stykke papir, hvem mine kunder er. Hver kundegruppe har sin egen beskrivelse. Hvor bor de, hvad laver de, hvor gammel er de, har de familie, hvad er deres hobby, er de på de sociale medier, o.s.v.

Du skal fange deres opmærksomhed og få dem til at gøre noget. Det gør du bedst ved at du ved hvem du skriver til. Har du forskellige målgrupper, kan du lave forskellige nyhedsbreve, ved at segmentere dine tilmeldte kunder.

For hver krone du bruger på email marketing, får du 38 kroner igen. Kilde: Litmus.com

Hvor tit vil du sende ud:

Hvis ikke du vil sende ud mere end 1 gang hver 3. måned, så kan du risikere at dine kunder har glemt dig og hvorfor de tilmeldte sig til at starte med. Så skriv mindst én gang om måneden. På den anden side, hvis du skriver for tit, kan du risikere at dine kunder afmelder sig, fordi de føler sig bombaderet. Det kan du f.eks. finde ud af, ved at du stiller dem et spørgsmål ved afmelding, om hvorfor de ikke ønsker nyhedsbrev længere.

Hvad vil du skrive om?

Uanset hvad din virksomhed sælger eller tilbyder, så er det vigtigt at du tænker på hvem du skrive til og hvad der interessere dem. For ikke at skulle finde på noget lige op til du vil sende ud, så er det en god ide at skrive ideer ned, hver gang du får dem, til emner du kunne skrive om. Og så lave dit research på forhånd, så du kan indsamle det materiale du skal bruge. Fordel det ud på et års eller måneds skema.

Ifølge The Radicta Group vil der være over 4 billioner email bruger i 2020.

Hvorfor vil du sende nyhedsbreve?

Hvad forventer du at få ud af, at sende nyhedsbreve? Er det større salg, flere loyale kunder, eller andet? Før du begiver dig ud i at skrive nyhedsbreve, så er det en god ide at gøre sig nogle tanker omkring, hvad du forventer at få ud af det, så du kan måle på det. Hvis ikke du mener du samle materiale/emner at skrive om jævnligt, så er det ikke sikkert at du skal sende nyhedsbreve.

Hvis ikke du ved hvor du skal starte eller komme igang, så kan du ringe eller skrive til mig og jeg kan hjælpe dig.