Kreativ ideudvikler

Fra Lemvig, Aarhus og til Samsø.

Hvem jeg er og hvor jeg kommer fra.
Lemvig

Mit navn er Ann Chanett Glundal, født i Lemvig i 1979, på Lemvig sygehus. En lille by helt ude ved Vesterhavet. Det var før hen det sted man fik lavet mange af de gamle fiskekuttere. Et trygt sted for børn at vokse op, men kedeligt når man bliver teenager. Så har i mine teenageår boet i Aarhus.
På min mors side er vi Norske vikinger og på min fars side er vi sigøjner. Altså sådan langt ude ik. Det er en meget god indikation af, hvorfor jeg er, som jeg er idag.

Lidt rastløs til tider og har brug for at udforske, opleve verden og er nysgerrig på hvad der sker derude. Hele tiden øjnene åben og hele tiden parat på “hvad skal der nu ske”

Aarhus

I tiden imellem Lemvig og Aarhus har jeg boet mange andre steder, også København, men Aarhus har altid været der, hvor jeg hørte mest til. Her har jeg taget min uddannelse som Salgsassistent i en skobutik der hed Bianco Footwear. Det var også her jeg mødte min mand Carsten.

Jeg har haft alle mine ungdoms teenageår i Aarhus. Jeg stod på skøjter i Aarhus Skøjtehal hver evig eneste fredag, lørdag og søndag, helt indtil jeg var omkring 18 år, og det at gå i byen trak mere og mere.

Jeg har boet alene siden jeg var 16, nogle af årene i ungdomsbolig sammen med andre unge. (nogle af dem mindre kriminelle)
Fra jeg var 16-17, var jeg “ung pige i huset”

Så………….jeg har set det meste, oplevet de fleste, og forhåbentlig lært noget af det.

Samsø

I 2002 mødte jeg min mand Carsten. Jeg var lige blevet færdig med min uddannelse og Carsten var i militæret. Så vi var weekend kærester.

I 2006 blev vi gift og i 2007 ville min svigerfar at vi skulle komme hjem til Samsø (det er her Carsten er fra) og overtage hans murerforretning. Det var lidt af en omvæltning i forhold til det at bo i en storby, men jeg var gravid med vores søn Tobias, og hvis der er et sted i Danmark som er godt for familier og børn, så er det Samsø. Så vi flyttede i et nedlagt landbrug, med heste, hund og katte, i udkanten af Tranebjerg og har boet her lige siden.

Vores roller i murerfirmaet blev hurtigt fordelt sådan at jeg tog mig af alt hvad der hed markedsføring, hjemmeside, de sociale medier og bogføring, og min mand klarede alt det andet, og det gør jeg stadig idag.

Butik og webshop

På et tidspunkt var det ikke nok for mig kun at sørge for murerfirmaet og dets opgaver, så jeg startede min egen forretning med salg af rideudstyr i fysisk butik, det endte også med en webshop, for det at bo på en Ø, er sæson betonet, og skal man udover sæsonen, vidste jeg godt at jeg måtte gå den digitale vej.

Jeg tror jeg har prøvet alle de sociale medier der findes dengang. Dengang var det at være på Google´s samtlige platforme, en god og hurtig måde at få bedre SEO (det er det ikke idag). Når man lavede et Facebook opslag så var der langt bedre respons end der idag.
Men selvom jeg gjorde alt det rigtige og jeg var på alle de medier der gav mening, så var det rigtig svært at have en forretning med rideudstyr. Det er en niche og sæsonerne skifter ligesom alm. tøjbutikker, og jeg havde simpelthen ikke råd til at have det lager det krævede. Så efter nogle år, besluttede jeg at lukke forretningen ned.

Samsø Iværksætterforum

Samtidig er det at være alene om sin forretning nogen gange en udfordring, idet man kun har sig selv at snakke og ideudvikle med. Derfor var vi en del selvstændige erhvervsdrivende som gik sammen og sparrede med hinanden. Her fra udsprang det netværk jeg har idag Samsø Iværksætterforum. Det havde i mange år kun været en Facebook gruppe, men idag er det et aktivt netværk, med nyhedsbreve, interview af virksomheder i en fortælling af deres historie, hjemmesidesparring, kaffesnak m.m. Jeg håber det kan blive til en aktiv forening med et iværksætterhus………eller det er min drøm.

Hestene

I en del år arbejdede jeg for Samsø heste og rideterapi, i form af lederskabs kurser, rideterapi og turridning med Islandske heste.
Også her var det mig som stod for markedsføring.
Min kollega rejste fra øen og jeg kørte derfor selvstændigt turridning i en del år. Hestene har derfor i alt den tid jeg har boet på Samsø, været en stor del af mit liv. Idag har jeg 5 islandske heste, men kun for min egen fornøjelse skyld.

Erfaring og uddannelse

Jeg har altid involveret mig i frivilligt arbejde, foreningsarbejde og andet hvor jeg kunne få lov at bruge mine tekniske egenskaber. Bl.a. postkortstativer til øens aktører, hvor de med deres postkort kunne vise deres forretning frem. Skærme med film til dem som gerne ville vise lidt mere end blot et enkelt stilbillede, skærmene har jeg stadig idag.

I næsten 2 år var jeg barsels vikar som marketing ansvarlig hos Samsø Rederi og fandt ud af at dette var vejen frem for mig. Det har altid været naturligt for mig at videreudvikle, tænke nyt og følge med tiden. Vi lever i en digital verden, og det bliver kun mere i den retning, derfor har jeg også sørget for hele tiden at holde mig opdateret, i form af kurser og uddannelse bl.a. på IBC, i digital marketing, sociale medier og grafisk design, løbende kurser og andre relevante aktiviteter som kan styrke min faglighed.

Opsummering

I 2018 blev det til min forretning. Nu er AC Glundal en opsummering af alt det jeg har lært og gået igennem de sidste 12 år (og før) alle de faldgrupper jeg har prøvet, alle de fejl jeg har begået og alle de muligheder der findes derude. Hver gang jeg får en ny “AHA” oplevelser, (jeg kalder dem mine UNICORNS), giver det mig et kæmpe kick, det at finde nye måder at optimere min forretning og andres. Nye gadgets og måder at gøre tingene på.

Uanset hvilken opgave jeg har fået stillet mig, har jeg løst det. Nogen tager længere tid end andre, men jeg finder altid en løsning.
Og jeg har kunnet se at rigtig mange virksomheder, især de helt små, kan miste overblikket og have brug for lidt hjælp til at komme på rette spor igen.

Men mit primære fokus ligger på det grafiske, og den kreative sparring.

Navnet Glundal er 100 år gammelt

Det er ikke tilfældigt at jeg har valgt at bruge navnet AC Glundal, samt den viking som er i mit logo. Det stammer fra min oldefar, der som ung, nok 100 år siden, havde en drøm om at starte en kalkunfarm i Amerika, og derfor ville have et nyt og specielt efternavn, da man ikke kunne komme til Amerika og hedde Hansen.

Han havde desværre fået konstateret tuberkulose, som dengang var meget farligt og smitsomt, og defor fik han afslag, på at kunne emigrerer. Men han havde købt og betalt hans helt eget navn GLUNDAL for 45,- kr. Derfor er hans efterkommere, vores familie de eneste i verden der har dette flotte navn GLUNDAL. Oldefar kom heldigvis til Amerika flere gange sidenhen.

Til gengæld lykkedes det for en af hans sønner, min farfar´s bror, at emigrere til USA som 18 årig, og som blev over 80 år, bosiddende i USA og fik familie med kone og 2 børn! Han startede reklame firmaet “Glundal Color” og i den forbindelse, fik han tegnet vikingen som maskot/logo til hans firma.

Idag eksistere Glundal Color ikke længere, men det gør vikingen og jeg har fået lov til at overtage ham i mit logo. For mig står Glundal vikingen for den kreative ideudvikler, iværksætteren der drager ud i verden og opdager eventyr. Jeg er stolt over at kunne føre vores Glundal Viking videre, så den ikke ender i glemmebogen.