Samsø Iværksætterforum

Siden 2010, har jeg haft et frivilligt og gratis netværk som hedder Samsø Iværksætterforum.
Formålet med netværket er, at støtte op om Iværksættere/virksomheder, både dem som stadig er på ide stadie, dem som er nystartede og de veletablerede som har haft virksomhed i flere år. Med henblik på at øge lyst, mod og evne til at starte op eller måske videreudvikle på sin eksisterende virksomhed. Du finder Samsø Iværksætterforum på facebook, klik på ikonet.

Gør det attraktivt at være iværksætter på Samsø.

Brug Samsø Iværksætterforum til at få feedback på dine ideér og tanker, eller få hjælp til at finde redskaber, du kan bruge i din virksomhed. Hvilken revisor skal jeg vælge? Skal jeg sende nyhedsbreve ud? Hvor er det godt at markedsføre sig? Gør det samme for andre når de spørger. På den måde kan vi hjælpe hinanden.

Fællessparring

Har du brug for sparring på din hjemmeside? Skal vi gå din ide igennem og komme med feedback? Eller…… Der vil af og til blive inviteret til fællessparring i Facebook gruppen og på nyhedsbrevet. Har du noget vi skal drøfte? Så spørg gerne i gruppen.

Kom med i gruppen

Du kan blive medlem af Samsø Iværksætterforum´s facebook gruppe og stille spørgsmål eller feedback på dine ideer.
Gå til gruppen her

Netværkscafé

Vi afholder løbende netværkscafe, til sparring og networking på kryds og på tværs af faggrupper. På Netværkscafé, kan der snakkes om alle de tanker og ideer man måtte have, men man er også velkommen til blot at deltage og få en kop kaffe/the og lytte. Nogen gange vil der være foredragsholdere tilknyttet, som er relevant for din virksomhed, og andre gange er det blot for at sige velkommen til f.eks. nye iværksættere, som har brug for et sted at møde andre og måske finde et samarbejde/sparring/mentor med andre.

På netværkscaféen betaler du kun for kaffe/the og kage.
Er der tilknyttet arrangementer, som f.eks. foredrags holdere/kurser, vil prisen for deltagelse blive oplyst på de enkelte arrangementer.


Har du en ide?

Går du med tanker som du har behov for at drøfte én til én, så kan du skrive eller ringe til mig, Ann Chanett. Jeg samarbejder med et netværk af virksomheder og foreninger, bl.a. Samsø Erhvervsforum, Erhvervs og Bosætningudvalget, Erhvervs og Turistcentret samt vækst konsulenter fra væksthus midt. Jeg kan derfor hjælpe dig med at få din ideer og tanker rettet det rigtig sted hen. Og det er ganske uforpligtende.

Kan du byde ind med noget?

Del din viden med andre virksomheder. Uanset om du har viden og erfaring indenfor revision, fondssøgning, sociale medier, crowdfunding, Google analytics eller noget helt andet, så kan du skrive eller ringe til Samsø Iværksætterforum og få en snak om det kunne være noget vi skal sende ud til virksomheder på Samsø.
Kontakt klik her

Tilmeld dig til nyhedsbrev

Hvis du vil læse om andre lokale virksomheder på Samsø, modtage artikler som er relevant for DIN virksomhed, relevante foredrag og kurser, hvornår der er netværkscafé og fællessparring, så skal du tilmelde dig dette nyhedsbrev.
Tilmeld dig her